K-dag: Få de digitale platforme til at spille sammen
Kategorier: Advice Digital, Sociale medier
KURSUS: Kom til K-dag og få indsigt i samspillet mellem de forskellige digitale platforme. Seniorrådgiver Randi Hovmann giver eksempler og guider igennem øvelser på K-dag den 24. maj 2012.
Bruger du flere digitale platforme som fx Facebook, Twitter, LinkedIn og video, når du skal kommunikere ét budskab?
Vil du skabe en bedre synergi mellem de mange kommunikationskanaler, og vil du gerne lægge en strategi for det digitale indhold?
Så kom til K-dag, hvor vi tager fat i begrebet cross media og dykker ned i de mange muligheder, der er ved at bruge de digitale platforme på tværs. K-dagen foregår den 24. maj 2012 – se beskrivelse her: ‘Få de digitale platforme til at spille sammen‘.
Seniorrådgiver Randi Hovmann fra Advice Digital A/S er med på K-dagen som oplægsholder.
Dybe tallerkner eller endeløse versioneringer
- Få en forståelse af begrebet cross media og dets muligheder, udfordringer, fordele og ulemper
- Få forslag til, hvordan du kan fortælle den samme historie på flere platforme
- Få input til at lave din egen digitale strategi
- Få inspiration fra en række praktiske eksempler om brugen af mange digitale platforme til et budskab
Fakta om oplægsholderne
Randi Hovmann, fra Advice Digital A/S har rådgivet en lang række virksomheder og organisationer, bl.a. Pandora, Dansk Arkitekturcenter, Rigspolitiet og Lægemiddelstyrelsen, om brugen af digitale platforme.
Jesper Balslev har i 10 år arbejdet med online-kampagner og sociale medier for en lang række store virksomheder og organisationer. Jesper introducerer os for begrebet cross media, og hvad det betyder for vores kommunikative udfordringer.
Maja Møller er ansvarlig for Arlas dialog og forbrugerkommunikation i Danmark, og hun fortæller om, hvordan de bruger Twitter, Facebook, blogs og hjemmesiden til at rådgivning, markedsføring og dialog med kunderne, interessenterne og de sundhedsprofessionelle.
Tilmeld dig K-dag via Kommunikationsforum.
Kurset foregår den 24. maj klokken 9:15 til 16:00 hos Kunstforeningen på Gammel Strand.
Endnu ingen kommentarer.