Et website med det hele
Kategorier: Forretning, Lanceringer, Portaler og websites
NYHED: Nyt site samler danske fiskeentusiaster til Fiskens Dag den 8. september 2007.
2007 er året, hvor den første Fiskens Dag i Danmark løber af stabelen. Fiskens Dag sætter fokus på fiskebranchen og tilbyder oplevelser omkring fisk i havnebyer, hos fiskehandlerne, museer, akvarier og en række andre aktører. Kampagnens afsender er fiskebranchen, repræsenteret af syv forskellige organisationer.
Opbygning af sitet
Et vigtigt element i Fiskens Dag er websitet www.fiskensdag.dk, der er indgangen til fire forskellige grupper:
- Selve websitet henvender sig til danskere, der gerne vil deltage i en aktivitet på Fiskens Dag
- Via indgangen ’Til arrangørerne’ kan arrangører af aktiviteter på Fiskens Dag logge på et administrationsmodul, hvor de selv kan oprette deres arrangementer og placere dem på Danmarkskortet, samt bestille kampagnemateriale
- Via indgangen ’Til arbejdsgruppen’ kan man logge på et ekstranet, hvis man er medlem af arbejdsgruppen bag kampagnen, dvs. organisationerne og planlæggerne. Ekstranettet indeholder bl.a. information til download og mulighed for at udsende mails til forskellige undergrupper i arbejdsgruppen
- Sekretariatsmodulet, der tillader redigering i hele sitet; workflow-administration af arrangementer, der skal godkendes inden publicering; oprettelse og håndtering af arrangører og medlemmer af arbejdsgruppen; statistik på tilmeldinger og bestillinger mv.
Alt styres via Content Management Frameworket Ox Web Manager.
Tanken er, at sitet skal understøtte Fiskens Dag i 2007, og siden hen udbygges til kommende Fiskens Dage.
Kampagnen i 2007 planlægges og udføres af organisationerne i samarbejde med Advice A/S, Advice Digital og Landbrugsrådet, der fungerer som kampagnens sekretariat.
Hvad skal du på Fiskens Dag?
Find dit eget arrangement til Fiskens Dag den 8. september 2007 på www.fiskensdag.dk, inviter familie og venner og tag af sted. God fornøjelse!
Endnu ingen kommentarer.