Få gode råd til brug af din kælder
Kategorier: Informationsarkitektur, Lanceringer
NYHED: Kælderguiden.dk giver dig råd omkring, hvordan du bedst opbevarer dine ting i kælderen, så det næste skybrud ikke giver omfattende ødelæggelser. Advice Digital har blandt andet bidraget med workshopledelse, procesrådgivning og sparring omkring IA og design.

For et år siden var der skybrud i København og i de mange oversvømmede kældre var der værdier for næsten 5 mia. kroner. Til trods for det viser en undersøgelse lavet af YouGov for bygningsrådgivningsfirmaet ALECTIA A/S og Advice A/S, at næsten 90 % af danskerne ikke ved, hvor de kan få råd om problemer med oversvømmelser.
Grundejernes Investeringsfond står bag det nylancerede kælderguiden.dk. Kælderguiden er et website med information til borgere og ejendomsprofessionelle om hvordan man skal forholde sig ved store mængder regn. Man kan blandt andet få gode råd til, hvordan man bedst opbevarer sine ejendele, vedligeholder sin kælder og man kan få enkel og præcis vejledning i håndtering af skader, hvis uheldet er ude.
ALECTIA A/S har stået for alt indhold, Advice A/S har stået for planlægning og design og Advice Digital A/S har bidraget med workshopledelse, procesrådgivning og digital rådgivning omkring IA og design. Eksponent har kodet sitet i Umbraco.
Du kan læse meget mere om både Kælderguiden og undersøgelsen på Politiken.
Endnu ingen kommentarer.