Helstøbt univers om radon guider boligejere

NYHED: Energistyrelsen har netop lanceret Radonguiden.dk – et site, der gennem tekst, video og et guide-modul formidler viden og råd om den radioaktive gasart radon i danske huse.

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, som findes i jorden. Radon kan trænge ind i huse gennem revner, sprækker og utætheder i fundamentet. Et højt radonniveau  kan ifølge Verdenssundheds-organisationen (WHO) medføre en øget risiko for lungekræft.

Energistyrelsen vurderer, at cirka 350.000 danske en-familiehuse i dag har et for højt radonniveau. Derfor lancerer styrelsen nu Radonguiden.dk: En ambitiøs webløsning, som skal gøre danskerne klogere på emnet.

Forside Radonguiden.dkRadonguiden fokuserer på at informere om radon, og de risici strålingen har, hvis radon trænger ind i huse. Sitet samler de relevante informationer om emnet og giver gode råd  – dels om hvad danskerne selv kan gøre for dels at forhindre radon i at trænge ind i huset, dels om hvad man kan gøre for at sænke radonniveauet.

Et emne – flere indgangsvinkler

De færreste danskere kender til radon og radonstråling på forhånd. Med en målgruppe, som tæller samtlige boligejere i Danmark, er det vigtigt, at Radonguiden henvender sig bredt.

I konceptet for Radonguiden.dk indgår både stillbilleder, illustrationer, tekst, video, lyd og et lille guide-modul til at formidle budskaberne med. På den måde kommunikerer Radonguiden.dk et komplekst emne på flere forskellige niveauer til en stor målgruppe.

Radonguiden.dk kan man se fire animerede oplysningsfilm, som trin for trin sætter brugerne ind i emnet radon i huse. Filmene byder både på en kort introduktion til, hvad radon er, men man kan også finde en mere handlingsorienteret vejledning i, hvordan man nemt kan måle radon, og hvad man gøre for at reducere radonindholdet i sit indeklima, hvis niveauet er for højt.

Letforståelig og handlingsorienteret indhold guider målgruppen

Både tekst og film er udarbejdet med skarpt fokus på at gøre det relativt komplekse emne let tilgængeligt for alle i målgruppen.

Oplysningsfilmene formidler de grundlæggende og mest væsentlige budskaber i en visuel, enkel og handlingsanvisende form. Hvis brugerne efterfølgende har behov for mere uddybende information, kan de finde svar i de mere detaljerede tekster, som findes under hver af filmene, på webuniversets øvrige undersider og via de supplerende links til andre relevante kilder.

Radonguidens guidemodulOmdrejningspunktet for Radonguiden.dk er et guide-modul i form af en simpel ’test’, hvor brugerne kan gå i detaljen og stille skarpt på radon i forhold til deres eget hus. Ved at svare på tre spørgsmål får brugerne en indikation på, om der er risiko for et for højt niveau af radon i huset.

Guidemodulet linker informationerne om radon sammen med brugerens konkrete situation og skaber på den måde nærvær og relevans for den enkelte bruger.

Radonguiden er blevet til i et samarbejde mellem flere parter. Advice Digital har i tæt samarbejde med Energistyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Boligejer-team bidraget med konceptudvikling, specifikation, design, illustration, tekst og filmmanuskripter samt styring af filmproduktion. Stupid Studio har samarbejdet med Advice Digital om at skabe animationsvideoerne og et OBS-spot, mens Eksponent har leveret HTML og LBE Informatik har implementeret løsningen.

Hvem står bag Radonguiden

Energistyrelsen og Boligejer.dk’s projektgruppe har i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse og Kræftens Bekæmpelse udviklet den webbaserede radonguide, der samler og formidler relevant viden om radon i huse. Realdania har medfinansieret projektet.

Tags: , , , ,

Endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser.
Accepter Cookies
x