Nyt webunivers
Kategorier: Nyt i Advice Digital, Sociale netværk
Advice Digital lancerer et helt nyt webunivers, hvor det nydesignede vidensunivers, advicedigital.dk, kun er én blandt mange dele. Tankerne bag er mange. Nedenfor er nogle af dem.
Advice Digital har fået nyt webunivers. Der er naturligvis sket en del justeringer i forhold til vores tidligere web, hvor vi har arbejdet med både indhold og udtryk. Vi er rigtig glade for resultatet og håber også at du vil blive det.
Konceptmæssigt adskiller det nye webunivers sig fra det gamle på to centrale områder.
- For det første betyder det nye webunivers, at vi i endnu højere grad begynder at tage egen medicin, og faciliterer videndeling og -spredning på vores egne platforme. Mange af vores medarbejdere er i forvejen aktive skribenter, bloggere og oplægsholdere – nu vil en del af formidlingen også ske hos os selv.
- For det andet har vi udvidet vores webunivers, så det rækker væsentligt ud over vores eget website. Eller med andre ord, så får vi en bredere webtilstedeværelse, hvor vi i højere grad flytter indhold her hvor brugerne er i stedet for at flytte brugerne hen til os. Det betyder blandt andet at vi bliver mere synlige på Twitter, Facebook, Flickr og andre relevante steder.
En hurtig opsummering af indholdet i det nye univers:
Klassisk bureaukommunikation
Hvor du kan læse om hvem vi er, hvad vi arbejder med, vores ydelser og kunder og cases, kontaktoplysninger og meget andet koblet til vores forretning.
Notablog – vores videnområde
På Notablog skriver vi artikler og indlæg, og udvælger løbende indhold andre steder på nettet. Vi har i første omgang udvalgt 4 kanaler, som vi publicerer indhold i. Det er:
Som læser kan du kommentere på indholdet, og vi vil løbende invitere gæsteskribenter. Så sig til hvis du har lyst til at bidrage med en artikel eller et indlæg.
Nyhedsbrev
Meld dig til nyhedsbrevet og følg med i, hvad der sker hos os. Ca. 6-8 gange om året udsender vi nyhedsbreve med faglige artikler, information om hvad der sker i Advice Digital, invitationer til gå-hjem-måder mv. Meld dig til nyhedsbrevet her.
Følg os på twitter. Her vil du måde lidt en blanding af det hele, hvor vi byder ind, når vi har noget interessant at fortælle. Det kan være når vi lancerer en ny løsning. Slår en stilling op. Ansætter en ny medarbejder. Publicerer en ny artikel. Eller inviterer til et gå-hjem-møde. Desuden vil vi løbende fortælle lidt om, hvad vi laver for at give indblik i vores kultur og hverdag. Følg os på twitter.com/advicedigital
Vi har vores egen side på Facebook, hvor interesserede kan blive fans. Det er for medarbejdere, kunder, potentielle kunder, tidligere medarbejdere, samarbejdspartnere, branchekollegaer, venner af huset og hvem der ellers har lyst til at følge med i, hvad der sker i Advice Digital. Vi vil co-publicere en del af vores indhold på Facebook og naturligvis også lave særlige initiativer. Bliv fan på facebook.com/pages/advicedigital.
Flickr
Følg vores fotostrøm og få lidt indblik i, hvad vi laver og hvordan vi arbejder.
Masser af andre steder
At vi har udvidet eget webunivers betyder ikke at vi fokuserer hele indsatsen der. Tværtimod. Du vil stadig finde artikler og indlæg fra os på relevante branchesites, på medarbejdernes egne blogs, i fagmagasiner eller hvor det giver mening at deltage.

Endnu ingen kommentarer.