Web 2.0 Expo: Optimér din tilstedeværelse på Facebook
Kategorier: Nyt i Advice Digital, Social mediestrategi, Sociale netværk
SIGNATUR: Advice Digitals direktør Jesper Pedersen er til Web 2.0 Expo i San Francisco og samler her en række gode råd fra konferencen om virksomheders tilstedeværelse på Facebook.
Mange virksomheder og organisationer er i dag til stede på Facebook. Men hvordan bruger man sin sin facebook-side til at engagere brugerne , uden at betale for meget for markedsføring? Den udfordring står du allerede overfor som marketing- og webansvarlig – eller også møder du spørgsmålet meget snart.
Paneldebatten ”From Faceless to FANtastic – Real World Lessons on How to Engage and Grow Your Facebook Fans” gav en række svar på udfordringen.
Vi har samlet en række konkrete råd fra debatten, som du kan bruge til at optimere jeres tilstedeværelse på Facebook:
Nyhedsstrømmen:
- I stedet for en smart og omfattende fanside på facebook skal man fokusere på at lave en god nyhedsstrøm. Fokusér på gode historier i din nyhedsstrøm. Facebook måler på, hvordan fans interagerer med din side, så du skal sikre dig stor kvalitet, for at de kommende nyhedsopdateringer ikke filtreres fra.
- Pas på med ikke at lave for mange opdateringer pr. dag. Jo færre nyhedsopdateringer des flere besøg på siden.
- Facebook filtrerer rent automatiseret indhold fra. Hvis du bare overfører alle jeres 12 daglige nyheder fra jeres eget website til Facebook filtrerer Facebook det automatisk fra brugernes nyhedsstrøm.
- Hvis du lader være med at bruge Link-boksen til status-opdateringer er der større chance for at Facebook lader nyheden komme ud i brugernes strøm.
- Læg et ”call-to-action” ind i nyhedsopdateringen. Lav være med at lave rent afsenderorienterede nyheder. Du skal opfordre din bruger til at deltage. ”Hvad synes du om vores nye logo?” er bedre end ”Vi er stolte af vores fine nye logo”.
- Integrér henvisninger til andre i statusopdateringer (vha. @brugernavn). Det giver bedre placering af dine nyhedshistorier.
- Brug afstemninger og andre konkurrencer til at få data om brugerne. Det er en online fokusgruppe.
- Deprimerende statistik fra Facebook i 2007: 0,2 % af alle nyhedsvisninger giver et klik. Pas på med ikke at lave for mange opdateringer pr. dag. Jo færre nyhedsopdateringer des flere besøg på siden.
Fansiden:
- Betragt siden som en landing-page, hvor det første indtryk er vigtigt. Det er en kampagneside, der skal give et hurtigt overblik og mulighed for at engagere sig dybere.
- Tænk i eksklusivitet. Fans elsker at blive betragtet som en udvalgt skare.
- Lav kampagnen på tværs af jeres online og offline platforme. Konkurrencer etc. skal fungere både på fansiden og på jeres eget website. Og de skal markedsføres offline over tid for at give succes.
- Du må ikke direkte opfordre brugerne til at spamme deres venner. Det er mod Facebooks regler. Omformulér derfor opfordringen.
Opdatering
Nu kan du hente slides fra forelæsningen.
Endnu ingen kommentarer.