Folkeskolen.dk hædres med to priser

NYHED: Anders Bording-prisen 2012 og Umbraco Awards er netop uddelt. Folkeskolen.dk vinder dels medieprisen for sin fornyelse af fagblad og website og dels en award for bedste tekniske løsning.

Foreningen Danske Specialmedier uddeler årligt Anders Bording-prisen til journalistik og medier, der har markeret sig særligt på det digitale område. I år er den anerkendte mediepris gået til folkeskolen.dk, som modtager prisen med følgende begrundelse:

Prisen gives for en forbilledlig stærk og sammenhængende fornyelse af både fagblad og web-side med en klar målsætning om dagsordensættende temaer og udvidelse af debatten med medlemmerne.

Umbraco Awards

Samtidig med uddelingen af Bording-prisen har udviklerne uddelt deres årlige Umbraco Awards, der gives til de bedste websites udviklet i CMS-systemet Umbraco. Her vandt Folkeskolen.dk prisen for bedste tekniske løsning.

Om løsningen

Målet med relanceringen af Folkeskolen.dk har været at etablere et reelt online nyhedsmedie, som sætter nye standarder for fagblade. Web- og mobilsitet er designet som nyhedsmedie med taksonomidrevet struktur og markerer et skift for fagbladet, væk fra traditionelle orientering mod printmagasin med lavere udgivelsesfrekvens.

Hvem: Folkeskolen.dk er udviklet for Fagbladet Folkeskolen. Advice Digital har varetaget relanceringen i samarbejde med Folkeskolens redaktion, herunder udarbejdelse af webstrategi og kravspecifikation, koncept, specifikation og visuelt design. Sitet er implementeret i Umbraco af Eksponent.

Hvordan: Med Folkeskolen.dk har Fagbladet Folkeskolen taget skridtet fuldt ud til et online webmedie for lærerne. Udover at gå i dybden med bestemte emner, store som små, kan brugerne mødes online i faglige netværk, udveksle erfaringer direkte via lærer-til-lærer-indhold, læse endnu mere indhold end i det trykte blad, og i det hele taget følge med deres fagmedie ind i fremtidens online nyhedsverden.

Hvornår: Sitet blev lanceret i en kortvarig betaversion 14. oktober 2011 og lanceret for fuld styrke 27. oktober 2011.

Hvem: Teamet bag Folkeskolen.dk fra Advice Digital og Eksponent var: seniorrådgiver Randi Hovmann, senior art director Claus Lillerup, rådgiver Niels Mølbjerg Lund Pedersen, partner Emil Hjordt Jensen, udvikler Niels Kühnel og udvikler Claus Jensen.

Se sitet: www.folkeskolen.dk

Læs Folkeskolens omtale af prisen

Læs om indstillingen her

Læs mere om løsningen her

Læs om Umbraco Awards her

Endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar