Bliv klogere på responsivt webdesign
Kategorier: Advice Digital, Indholdsstrategi, Informationsarkitektur, Informationsdesign, Interaktionsdesign, Mobilsite, Presseklip
SPOT PÅ: Virksomheder ønsker i stigende grad at optimere deres websites til mobile platforme. Men skal løsningerne udmøntes i responsivt design? Mark Thomsen fra Advice Digital stiller skarpt på fænomenet i en artikel på Kforum.

2012 er blevet udnævnt til smartphonens år i Danmark. Prognosen er, at knap 6 ud af 10 danskere har en iPhone eller Android i lommen, inden året er omme. Det giver derfor god mening at optimere sit website til mobile platforme.
På trods heraf står danske virksomheder og organisationer stadig noget tøvende over for det mobile internet – blandt andet fordi det kan være vanskeligt at formidle komplekst indhold og samtidig skabe en god brugeroplevelse på små skærme. Responsivt Webdesign er blevet udråbt som løsning på det problem.
I maj lancerede a-kassen ASE deres nye, responsive website, som Advice Digital har været med til at udvikle. Det har været altafgørende i arbejdet med løsningen, at der i høj grad blev fokuseret på at have en klar indholdsstrategi.
Mark Thomsen, der er direktør i Advice Digital, deler ud af erfaringerne fra projektet og vender generelle fordele og ulemper ved at designe responsivt i artiklen Alt om alt til alle skærmstørrelser på kommunikationsportalen Kforum.
Endnu ingen kommentarer.