Nye mobile vaner ændrer spillereglerne for nyhedsmedierne, konkluderer en ny rapport om digitale medieprodukter. Nettet kan næppe holde skansen som kongen af hurtige nyheder.

Udviklingen tvinger mediehusene til at gentænke rollefordelingen mellem papir og e-produkter, forklarer en af rapportens forfattere, Lars Kabel, i dette interviewuddrag. Koncernerne skal i en vældig fart udvikle mangfoldige fortælleformer og digitale platforme, hvis de skal have chance for at tjene penge og for at gennembryde relevansbarrieren hos brugere overdænget med nyhedstilbud.

Interviewet kan læses i fuld længde på kommunikationsforum.dk.

Mediehusene har det sidste årti kæmpet med at acceptere og tilpasse sig netnyheders fremtrædende position på bekostning af papiravisen. Nu er rollefordelingen ved at ændre sig nok en gang. Lars Kabel, du er en af forskerne bag konklusionerne i rapporten E-publicering. Hvad sker der?

“Mobile enheder som smartphones og iPads bliver det første sted, vi henter nyheder fra – både breaking news og opdateringer. Remedieringen fra web over på mobilen tegner til at få afgørende indflydelse på arbejdsdelingen mellem de forskellige platforme. Lige nu kigger de gennemsnitlige brugere kun 5-6 minutter på en netavis. De søger hurtige nyheder – ofte i arbejdstiden – så det lidt længere, multimediebaserede og interaktive indhold bliver ikke tilgået. De er ikke indstillet på at fordybe sig i lean back-produkter i situationen. Men når de fem minutters hurtige nyheder bliver transformeret til mobilen, tror vi, at der opstår nye brugertendenser på web. Vi kommer til at se stigende parathed til den dybere og mere udfoldede, oplevelsesbaserede bearbejdning af indhold på web.”

I forskningsprojektet bag rapporten har I testet produktionsproces og effekt af e-magasiner. Det er dyre medieproduktioner, men I anbefaler alligevel mediehusene at udvikle de såkaldte lean back-produkter mere på digitale platforme. Hvorfor?

“Nu ved jeg godt, at Remee & Friends lige er lukket. Men e-magasiners digitale, bladrebare fortællinger bygget op omkring både forløb, matrix og interaktivitet vil helt sikkert få en stor berettigelse. Softwaren faciliterer kritisk afdækkende, journalistiske historier. Ved siden af mig har jeg faktisk en iPad liggende lige nu, og hele dens univers er jo baseret på den type fortælling. Sådanne e-readers ændrer spillet. Min pointe er, at medierne må lave dedikeret hurtigt flow af breaking news til mobiler og folde indholdet ud på web, så det inkluderer nyhedsstrømmen, men hvor brugeren kan få noget mere og andet – og betale for det. Ingen tror på, at medierne kan tage penge for nyhedsflowet. Forretningsmodellen for de hurtige nyheder er gratis indhold finansieret af reklamer. I den anden ende af skalaen er ultimativt indhold uden reklamer betalt af abonnement. Mediehusene må have flere produkter fordelt på skalaen. Jeg tror ikke, e-magasinerne bliver en kæmpe forretning for nogen medievirksomhed, men det er en af de mange typer betalte produkter, de skal have på hylden. Endnu har medierne bare ikke fundet ud af, hvordan de kan remediere og versionere indhold ud i de forskellige digitale platforme og i det offentlige rum. Mediehusene er ved at forlade forestillingen om at være massekommunikationsvirksomheder, som rammer titusindvis med et enkelt produkt. De må stille sig tilfreds med mindre og meget mere målrettet – ved siden af gratis nyhedsflow, sport og gossip, som rammer brede målgrupper.”

Samtidig bør mediehusene være bedre til at levere nyheder til folk på farten, der lige hiver deres iPhone frem ad lommen eller hopper på S-toget, bekendtgør rapporten. Hvilke behov taler det til – hos de publicistiske pengemænd eller brugerne?

“Mainstream-mediehusene er på mange måder supermarkeder. De sælger information på alle platforme, de nu er i stand til at bringe varen ud på og finde en forretningsmodel for. De er nødt til at ramme folks behov. De er nødt til at komme til folk, folk kommer ikke nødvendigvis til dem længere. Nu kan de møde folk alle vegne. Men det er man ikke parat til endnu. Man sender indhold ud til folk, men det er endnu ikke dedikeret til den situation, folk er i. Tidligere fulgte vi med i opdateringer på et bestemt tidspunkt, nu følger vi løbende med fra om morgenen til om aftenen. Samfundsmæssigt er nyhedsflowet helt afgørende. Ikke bare som klassisk oplysende journalistik, men også tant og fjas er kulturelt vigtigt. Så det skal bare foregå digitalt frem for på papir.”

Men rapporten beskriver også, hvordan tidens læsere og mediebrugere opbygger relevansbarrierer, fordi de allerede nu bliver tilbudt langt mere interaktion og indhold, end de kan kapere. Bygger mediehusene ikke bare relevansbarrieren højere, hvis de skal udvikle mængden og mangfoldigheden i digitale medieprodukter?

“Mediehusene skal have en stramt redigeret, vældig journalistisk tænkt, kombineret første side – både på papir, web og mobil. Under det skal de have en række segmenterede produkter. Den første side skal være uden barrierer. For eksempel skal webforsiden laves, så brugeren kan tilegne sig den på fem minutter. Mobilen skal være lynhurtige nyheder. Nogle relevansbarrierer opstår, når brugeren ikke oplever, at noget indhold er målrettet ham eller hende. Du kan nedsætte relevansbarrieren ved dygtigt at segmentere, så folk forhåbentlig får købt det, de gerne vil have. Så det første redigerede produkt er ekstremt vigtigt, og det er det, man kan frygte bliver gratis – som det er nu. Hvad skal mediehusene så leve af? Annoncer? Ja, men de indtægter stiger bare ikke, som prognoserne spåede for nogle år siden.”

Rapporten E-publicering fremlægger resultaterne af et udviklings-, test- og analyseprojekt om nye digitale fortællinger på web og mobil gennemført i perioden august 2009 til marts 2010 (Update, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole & Digital Urban Living ved Aarhus Universitet). Download rapporten gratis.