Kom til K-dag og få inspiration til din webstrategi
Kategorier: Kurser, Webstrategi
Få inspiration til den gode webstrategi på K-dagen d. 5. oktober 2010, hvor du kan høre cases fra FDM og Rudersdal Kommune.
En god webstrategi handler om at understøtte organisationen, inddrage og involvere brugerne og de eksterne interessenter samt opstille målbare og relevante succeskriterier. En klar og brugbar webstrategi er en strategi, som alle i organisationen kender og bruger – og som ledelsen bakker op om.
Mange kommunikations- og webafdelinger bruger tid og energi på at lave en strategi, som passer til lige netop deres situation, men oplever, at der er mange forhindringer for at nå målet. Få konkret viden om og inspiration til, hvad en god webstrategi skal indeholde, og hvordan du kommer i gang med at arbejde med en strategi, der både understøtter organisationen, involverer de relevante parter og viser resultater, som organisationen kan bruge til noget.
Jesper Pedersen fra Advice Digital holder oplæg om den gode webstrategi på K-dagen d. 5. oktober 2010, hvor du også kan høre cases fra FDM og Rudersdal Kommune.
Læs mere om arrangementet hos Kommunikationsforum.
Endnu ingen kommentarer.