Prototypetest

Testen af en prototype kan give jer værdifulde erkendelser og indsigter på et tidspunkt i udviklingen af jeres nye digitale løsning, hvor I har god mulighed for at nå at reagere og tilpasse konceptet.

Prototypen er nemlig en ufærdig, fysisk eller digital repræsentation af koncept- eller designidéen, som skaber mulighed for refleksion, diskussion og nye konstruktive beslutninger tidligt i designprocessen.

Når vi involverer jeres kunder og potentielle slutbrugere i prototypetest, får I afdækket grundlæggende styrker og svagheder ved jeres idé. Vi kan fx a/b-teste forskellige forslag eller udformninger.

Testen afdækker, om jeres idé matcher brugernes ønsker og forventninger til form, indhold og funktion

Testen kan blandt andet gøre jer klogere på navigation og navngivning, på visuel afkodning og umiddelbare opfattelser af jer som afsender på den konkrete sanseoplevelse. Det kan også handle om krav til implementering og den rolle, løsningen kommer til at spille i brugerens hverdag.

I samarbejde med jer finder vi ud af, hvad prototypetesten skal afdække, hvilken udformning prototypen skal have, og i hvilken kontekst brugerne bliver præsenteret for den.

Prototyper kan fx være:

•    Stregtegninger og wireframes på papir
•    Klikbare skærmversioner af design og/eller wireframes
•    Mock-ups af pap placeret i en reel brugskontekst
•    Storyboards
•    Collager med flytbare elementer
•    Indekskort

Resultatet af testen hjælper jer med at validere, om jeres idé matcher brugernes ønsker og forventninger til form, indhold og funktion. Det giver jer bedre mulighed for at sikre et attraktivt, brugervenligt og værdiskabende slutprodukt.

Vores ydelser

Læs mere om vores ydelser