Mentale modeller

Jeres brugere og målgrupper gør tingene på så mange forskellige måder, at det måske kan være svært at få overblik over mangfoldigheden. Det gælder også, hvornår, hvorfor og hvordan de er i kontakt med jeres brand, forretningsområder, sites, apps – eller konkurrenternes.

En mental model giver jer et visuelt og let forståeligt overblik over målgruppens adfærd og behov. En af grundidéerne er at segmentere efter adfærd frem for demografiske data, som ellers er det klassiske udgangspunkt for markedssegmentering.

En mental model giver jer et visuelt og let forståeligt overblik over målgruppens adfærd og behov

Som brugerundersøgelse lægger metoden ikke op til at teste teser. I stedet tager den udgangspunkt i at afdække adfærden mere bredt. Som sådan blander mentale modeller researchdesign, analyse og præsentation. Metodens kvalitative tilgang giver en dybere og mere nuanceret forståelse af brugerne, end kvantitative metoder typisk kan bidrage til.

Mentale modeller sikrer jer en fælles forståelse af målgrupper og brugere. Overblikket gør det nemt at identificere svagheder i jeres nuværende strategier og digitale løsninger.

Det giver et solidt fundament at idéudvikle på baggrund af – både til digital strategi og services og på mere konkrete konceptuelle niveauer som informationsarkitektur, formidlingskoncepter, funktionalitet og indhold.

Modellen kan med fordel også bruges i bredere kommunikationssammenhænge, hvor digitale tiltag møder andre discipliner og forretningsområder. Den kan endda være afsæt for design af helt nye services og kulturændringer i organisationen.

Vores ydelser

Læs mere om vores ydelser