Hvordan leder I brugeren bedst på vej på de vigtigste sider? Spørgsmålet kan nogle gange drukne i det store overblik. Derfor er det vigtigt med nogle nedslag, hvor I tager stilling til den konkrete kommunikation.
Hvilken formidling imødekommer bedst centrale brugerbehov?
Når vi arbejder med formidlingskoncepter, definerer vi, hvilken formidling der bedst imødekommer centrale brugerbehov. Vi tager fat i de mest centrale dele af en løsning – fx forsider, guides, temaer, målgruppeforsider, produktpræsentationer eller andre essentielle landingpages eller moduler.
Så udarbejder vi fx redaktionelle retningslinjer eller udvidede wireframes, hvor konceptet blandt andet har overvejelser om:
- hvordan titler skal udformes
- hvilke vinkler, budskaber, genrer og tone er i fokus
- hvor lange tekster skal være
- hvordan benytter formidlingen billeder, video, illustrationer, animationer eller andet
- hvordan skal relateret indhold præsenteres
Et formidlingskoncept er derfor et arbejdsredskab med klare specifikationer af, hvem målgrupperne er, og hvordan I i praksis arbejder bedst med indhold, navigation og funktionalitet for at skabe den rigtige brugeroplevelse i jeres digitale løsning.