Indholdsstrategi

En indholdsstrategi kortlægger kvaliteten af eksisterende indhold og fastlægger omfang, formål  og kvalitetskriterier for de enkelte indholdstyper i et website, en applikation eller en den digital løsning.

I mange virksomheder er der få – måske ingen – der har et overblik over det samlede indhold i virksomhedens digitale medier. Meget få ved, hvor meget indholdet bliver brugt, og endnu færre kender kvaliteten af det.

Paradoksalt nok har udbredelsen af content management systemer ikke gjort problemet mindre. Indholdsarbejdet er blevet decentraliseret, og tusindvis af tekster findes nu som sider i CMS’et, men mange steder mangler overblikket og den strategiske styring af indholdsarbejdet.

Mange steder mangler overblikket og den strategiske styring af indholdsarbejdet

En indholdsstrategi kortlægger kvaliteten af det eksisterende indhold, fastlægger omfang, formål  og kvalitetskriterier for de enkelte indholdstyper – fx en nyhed, en temaartikel eller en produktbeskrivelse. Forslag til stil og tone konkretiseres også i strategien sammen med ansvar og opgaver i indholdsarbejdet.

Ordet indholdsstrategi er egentligt en lidt misvisende oversættelse af det engelske content strategy, for der er mere tale om en handlingsplan eller en drejebog for indholdsarbejdet end en egentlig strategi.

Indholdsstrategien er et redskab til at klarlægge, hvor og hvornår vi benytter hvilke indholdstyper – og hvad der karakteriserer godt indhold på tværs af virksomhedens digitale platforme. Når det er på plads, kan I bedre styre indholdsarbejdet og distribuere indhold i fx widgets og sociale medier.

 

Vores ydelser

Læs mere om vores ydelser