Innovation

Digital innovation kan skabe helt nye muligheder og bidrage til at udvikle både forretning, kommunikation, processer, produkter, kultur og meget mere.

Vi har en ydmyg og pragmatisk tilgang til innovation, selv om vi er eksperter på det digitale felt og bruger meget tid og energi på at følge, drøfte og formidle trends og tendenser. For vi ved, at vi aldrig bliver klogere på din forretning, end du selv er som kunde hos os. Derfor arbejder vi gerne tæt sammen med jer (eller jeres slutbrugere), når vi udvikler ideer, optimerer processer eller forædler produkter.

Nytænkning på flere niveauer

Mange af vores projekter er kendetegnet ved høj grad af  innovation og nytænkning. Nogle gange er vi endda med til at bygge løsninger, som ikke er set før, og hvor vi ikke har nogen referencer at trække på. Det kræver ofte radikal nytænkning. Andre gange arbejder vi med kendte projekttyper, hvor innovation i højere grad handler om at identificere og høste små læringer og erfaringer, som skal i spil i både løsningen og de processer, der understøtter løsningen. Begge dele er lige rigtigt. For os handler innovation især om timing fra idé til produkt – og om at sikre prioriteringer på de rigtige tidspunkter undervejs.

Lad jer udfordre af digitale perspektiver

Innovation indgår altså naturligt som en del af fleste af vores discipliner og projekter. Men vi løser også selvstændige innovationsprojekter. Eksempler er:

  • Digital sparring på forretningsstrategi
  • Målgruppeforståelser ved kortlægning af adfærd og motivation hos de forskellige stakeholdere
  • Ideudviklingsprocesser – både gennem facilitering af enkeltstående workshops eller gennem længere forløb
  • Benchmarkanalyser

© 2012 Advice Digital. Køres af WordPress.

Daily Edition Theme af WooThemes - Premium WordPress Themes