Research

Research er en bred betegnelse for indsamling af viden. For os rummer begrebet også analyser og brugerinddragelse i bred forstand. Viden om jeres brugere og interessenter, marked og tendenser skaber det bedste afsæt for vellykket (videre)udvikling af digitale strategier og koncepter.

Et solidt vidensgrundlag bliver mere og mere afgørende i takt med, at digital kommunikation for mange organisationer bliver primær kanal eller platform i dialogen med omverden – og sågar internt i organisationen. Det betyder nemlig let, at I ender med at bruge mange ressourcer på både udvikling og drift, og derfor giver det ofte god mening at investere tid i at blive klogere på forventninger, præmisser og potentialer. Så har I bedre odds for at prioritere de helt rigtige tiltag.

Få indblik ved at inddrage brugerne

Vi anbefaler overordnet at inddrage brugerne og viden om dem til tre forskellige formål:

  • Kend og forstå brugerne: Afdæk målgrupper og brugeres behov, motivation og adfærd.
  • Kvalificer og valider ideer og løsninger: Afprøv prioriteringer, konkret interaktion og kommunikation på brugerne
  • Udvid inderkredsen og co-create: Involver brugerne som medudviklere af nye produkter og processer

Den ultimative metode er et mix

Hver metode har sin styrke. Vi spænder over mange metoder og bringer gerne flere i spil samtidig for at skabe det stærkeste udgangspunkt. Derfor bekender vi os til såkaldt metodetriangulering, hvor vi bruger et mix af forskellige kvalitative og kvantitative metoder til at afdække og inddrage vilkår, brugere og interessenter.

Længe leve viden

Resultatorienteret research bør efter vores bedste overbevisning være handlingsorienteret. Men ofte finder store analyser og brugerundersøgelser alt for hurtigt vej til bogreolen, hvis formidling og faktisk brug af viden, pointer og konklusioner ikke er tænkt ind som en del af projektet helt fra start. Vi arbejder målrettet med at forankre resultaterne fra researchen i organisationen, så viden bliver aktiveret gennem jeres udviklingsprojekter såvel som daglige rutiner.

© 2012 Advice Digital. Køres af WordPress.

Daily Edition Theme af WooThemes - Premium WordPress Themes